Hvem er vi

En institution med et nærværende, empatisk og ansvarstagende personale, der sikrer et godt børnemiljø.

Himmelskibet er en integreret kommunal daginstitution med 48 vuggestuebørn, 84 børnehavebørn, fordelt i 3 huse. Selvom der er mange børn og voksne i Himmelskibet, er vi kendt for at der altid er en rolig stemning båret af tryghed, nærvær og omsorg.

Vi ligger i et grønt smørhul omgivet af park, mose og boldbaner.  Vi har en kæmpe grøn legeplads med masser af udfordringer, gemmesteder, mooncarbane i skoven og indhegnet boldbane. Vi er et hus med masser af projekter, traditioner, fælles arrangementer, leg, humor, glæde og vi holder af udendørs livet.  

Himmelskibet er synlig kulturbærer og formidlere af et sundt, kreativt og innovativt børnemiljø. Kulturen i Himmelskibet lukker omverdenen ind fordi det tilfører børnene noget nyt og værdifuldt. I vores pædagogiske hverdag, har vi fokus på og arbejder med sundhed, motion, sprog, dialogisk læsning, fællesskaber og engelsk (selv de stor vuggestuebørn afprøver dette – og med stor succes).

Den pædagogiske organisering i Himmelskibet er så fleksibel, at den altid fremmer børnenes udvikling og læringsmiljø.

Alle børn i Himmelskibet mødes hver dag af veluddannede, empatiske, nærværende og ansvarstagende pædagoger, som skaber grundlag for den allerbedste omsorg og læring.

Himmelskibets medarbejdere og ledelse, stræber efter høj faglighed og bruger tid på refleksion over egen praksis, prøver nye veje, udvikler kompetencer gennem efteruddannelse og er meget målrettet i det pædagogiske arbejde.

Vi er en eftertragtet uddannelsesinstitution og har altid 1 – 2 studerende i huset, hvilket altid giver rum og plads til pædagogiske debatter og diskussioner der giver spændende udfordringer, når ny teori og viden bliver bragt til huset.

I Himmelskibet serverer vi lækker mad til frokost for børnene og byder på friskt brød og frugt til eftermiddag.

Kom og vær med. Vi har altid åbne arme. Bliv en del af fællesskabet i Himmelskibet.